17/06/2021
Mød Jonathan! Jonathan er en dedikeret speditør med et stort ønske om at arbejde i udlandet. Særligt har Jonathan puslet med drømmen om at prøve kræfter med USA. Elevuddannelsen og ansættelsen hos YOYO Global Freight Aalborg har betydet, at drømmen nu både er blevet en mulighed og en realitet for Jonathan, som lige nu er en fast del af teamet i Aalborg.
Den 1. september føres drømmen ud i livet, idet Jonathan siger goddag til USA, og starter som speditør på YOYOs kontor i New Jersey.
”I min tid hos YOYO har jeg hver eneste dag været beriget med fantastiske kolleger, der på en engageret måde har formået at gøre læringen om speditionsbranchen utroligt spændende. Jeg har desuden været i berøring med stort set alle transportformer, hvilket både har været udfordrende og lærerigt.
Nu glæder jeg mig til nye kolleger, til nye eventyr og til at praktisere mine færdigheder som speditør i USA.” citat Jonathan....
Da YOYO nu sender Jonathan godt afsted til USA, betyder det, at vi søger en elev til vores afdeling i Aalborg.
Kunne det være noget for dig, så læs meget mere om uddannelsen og YOYO i linket nedenfor :-)
https://www.yoyoglobal.com/wp-content/uploads/2021/06/Stillingsopslag-YOYO-speditoerelev-AAL-1.pdf