20/10/2025
OPDATERET 👇🏾
ELEFANTEN I RUMMET: HVORFOR VIL BØRN IKKE I SKOLE ?
I dette indlæg reflekterer psykologerne David Madsen, Marie Brixtofte og jeg over dokumentaren “Skolens tabte børn”, der hjerteskærende fortæller om børn med skolevægring. Vi undrer os over, at man ikke inddrager skærmene, som medvirkende og udløsende faktor.
Sagen er klar. Mange børn i dag vokser op, hvor de ikke leger, er “fritgående”, foreningsaktive eller på andre måder udvikler selvstændighed som tidligere.
Det har naturlige konsekvenser. For hvis du ikke oplever modstand, som du får hjælp til at overkomme, vil du ikke kunne klare modstand. Hvis du ikke oplever at skulle deltage i fællesskaber og dermed “kunsten at socialisere” - ja, så sker det ikke. Og hvis du i stedet vænnes til til digital dopamin ad libitum - ja, så ender skolen med slet ikke at være noget for dig.
Og selvfølgelig er der mange andre faktorer i spil, som fint belyses i dokumentaren. Men denne ene faktor - som i vores optik også kan blive en kæmpe hæmsko - er utrolig vigtig at få frem i lyset, hvis vi skal vende tendensen.
Læs mere om betragtningerne her: https://politiken.dk/del/JXzCNVAFKLRA
Lige et par ting til alle jer, der er røget i blækhuset:
1) Nej, ikke alle børn har skolevægring PÅ GRUND AF SKÆRME.
2) Skærme har dog en MEDVIRKENDE og UDLØSENDE faktor, hvis de anvendes som digitale stimulanser, fordi de platforme, hvor børnene ender på, i sig selv medfører forringet trivsel og dermed endnu længere vej tilbage til skolen.
3) Mine kommentarer om modstand er alene en generel betragtning ift at alt for mange børn i dag vokser op med langt mindre kontakt til andre børn end tidligere. Derfor vil mødet med skolen for mange blive ubehageligt, særligt når de strukturelle rammer kræver yderligere.
4) Når skaden så ER sket, så vil skærmene både kunne fungere som en livline til fællesskaberne - eller en flugt fra ubehaget, afhængigt af forældrenes kontrol, barnets alder og generelle trivsel.
5) Med tanke på, hvor stor en del af børne- og ungdomslivet som i dag foregår digitalt, så er det da oplagt at tale om hvad de 5.5 timers gennemsnitlige skærmtid DAGLIGT kan have af indflydelse.
6) Jeg har dyb respektog omsorg for alle forældre, der kæmper med børn i mistrivsel. Det er på alle måder ulykkeligt. Derfor er min eller vores intentioner heller ikke udskamning, men påpegning, at vi er nødt til at beskytte og hjælpe børnene både online, såvel som offline.
Beklager hvis det ikke fremgår tydeligt nok af det oprindelige opslag eller artiklen.
❤️
Imran