09/07/2025
Okay. Er i klar? For det er vildt det her! 💥
🍾🎊💐 Landsskuet 2025 💐🎊🍾
Et forrygende Landsskuet, fuld af overvældende oplevelser. Oplevelser, som vi har haft sammen med en masse mennesker. Alle jer vi har snakket, hygget, drukket, spist, festet eller været i konkurrence med, tak for at have bidraget til vores Landsskuet 2025 🙏🏻
Selvom, at vi på Landsskuet har travlt og meget foregår med gaspedalen helt i bund, så glæder vi os over, at se alle jer, som lagde vejen forbi – ofte bliver der ikke tid til så meget snak. Men det er altid rart lige at hilse på, eller møde opbakning mens dyrene er til bedømmelse 🙋🏻♂️
Først og fremmest er Landsskuet for os en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor vi kan mødes med gedekollegaer og dygtige medudstillere med den samme fælles interesse. Det kan godt være at det er skørt – men det er fedt ! 🤓 😁
Men selvfølgelig kommer vi også på Landsskuet for at vinde og for at få målt vores avlsarbejde. Det er klart at vi udstiller geder og bukke som vi tror kan nå langt. Og for at nå langt, kræver det stor forberedelse og grundighed. Det handler ikke kun om, at være grundig den sidste måned før Landsskuet.
For det første tager det årevis at opbygge en stamme af dyr som kan begå sig i toppen. For det andet skal du virkelig hænge i, hver eneste dag, fra Landsskuet slutter, til Landsskuet starter året efter igen.
Derfor er det også stort når det lykkedes og man når i mål.
Siden vi for 16 år siden udstillede første gang på Landsskuet har vi i år præsenteret noget af det største med Boergederne.
Når man kender konkurrencen og niveauet hos konkurrenterne er vi fuldstændig klar over at vores præstationer i år har været helt exceptionelle.
Normalt praler vi ikke sådan 🫣 Men med 4 🏆Championtitler og 3 🏅Ærespræmier, så må man godt 🤭 Vi er mega stolte – det er vi bare ☺️
Nordentoft Boergeder - Landsskuet 2025:
🏆Champion Buk – Bedste Buk, på tværs af alle.
🏆Champion Ged – Bedste Ged, på tværs af alle.
🏆Champion Besætningsgruppe.
🏆Champion Afkomsgruppe.
🥇Landsskuets Bedste Boerged.
Tak til alle jer som har hjulpet med at fremvise vores geder og bukke. Særlig stor tak til Rikke, som i finalen sikkert førte N.Manilla direkte til Championtitlen som Landsskuets Bedste Ged og for at altid være frisk på at håndtere de store og til tider halv-uterlige bukke. Du er bare cool!
En anden af vores helt store Landsskueoplevelser har været Marina sammen med Stelvigs dværggeder 🤩
Rikke og Cecilie fra Stelvigs Dværggeder havde taget Marina under deres vinger. Rikke har haft Marina med i træningslejr og intensivt øvet med at fremvise Dværggeder.
Om torsdagen midt i sin 8 års fødselsdag havde Marina sin debut med at fremvise Dværggeder og med stor opbakning klarede Marina det flot med mønstring og fremvisning 🙏🏻
Tak til alle jer, som har bidraget til vores Landsskuet, og til at alt det her overhovedet kunne lykkes - vi er meget taknemmelige 🙏🏻 🥳
Anita & Brian