31/07/2024
Kære venner af Mullerup Havn,
Lidt opdatering om Mullerup Havn og introduktion til underskriftindsamlingen for bevarelse af den gamle toldassistentbolig:
Vi har kæmpet imod en ferieghetto der idag står og skriger til himlen om der dog ikke er en arkitekt til stede!
“Red Mullerup Havn” har vundet klagesagen i Miljø- og Fødevarernævnet og hele byggeprojektet er blevet hjemvist, hvilket betyder en ommer!
Det hele skal rives ned og fjernes - hurra! - men sådan går det bare ikke.. Som vi alle ved lever vi i dispensationernes tid, og ghettoen bliver stående.
Ejeren af projektet har tilsyneladende også svært ved at sælge lejlighederne, men har nu fundet en niche med udlejning af de usolgte boliger til håndværkere fra nær og fjern.
En manglende VVM-undersøgelse der skulle være foretaget for længst, for byggeherrens egen regning, er aldrig blevet udført. Spildevandsanlægget der blev etableret ifb. med ferielejlighederne virker ikke og leder derfor dårligt spildevand lige ud i vort badevand syd for havnen, kun 60 meter fra strandkanten. Det er fuldstændig uacceptabelt!
(Info er fået via aktindsigt fra Kalundborg Kommune).
Det fredede engareal på den sydlige del af havnen er mod alle regler for §3 områder igen i sommer blevet slået som en græsplæne og opstillede mål gør at der spilles bold.
Det er død ærgerligt når området ellers kan fremstå så smukt som det før har gjort.
Mange af bygningerne på Mullerup Havn er i 2019 udpeget som kulturværdi og bør derfor bevares som en del af den historie Mullerup Havn nu engang er.
Det er sådan at den bygning jeg bor i, den gamle toldassistentbolig, er truet af en nedrivningstilladelse der fejlagtigt er givet af Kalundborg Kommune på falsk grundlag.
Jeg har imidlertid skrevet til kommunen og appeleret for en hjemkaldelse, men får blot svaret fra Byg & Miljø at det kan der ikke laves om på!
Ejendommen har en lang historie bag sig - én af de tidligste toldkontrollører var Amandus Crispus Polycarpus Grothesius Wolf von der Wisch Flindt, der boede i huset i 1843.
En lille video af husets nuværende stand og haven kan ses her:
https://youtu.be/yh_y7m5GzqE?si=3s9QHL9fB_yWyRw-
Jeg håber du vil skrive under på at denne bolig (og mange andre historiske huse i Danmark) som er nedrivningstruede skal bevares.
Tak for din støtte! 🍀
Forsat god sommer,
Erik Sartor
Med min underskrift appellerer jeg til Kalundborg Kommune om hjemkaldelse af den nedrivningstilladelse der er givet til kulturbygningen ToldassistentboligenMågestien 6, Mullerup Havn, 4200 Slagelse. Nedrivningstilladelsen er givet på trods af Kalundborg Kommunes udpegning af Toldass...