Hanne og Knud's Autocamper liv

Hanne og Knud's Autocamper liv Siden er tænkt som en fortælling om vores nye livsform.

Permanent lukket.

Efter at hus og hjem er solgt, er vores foreløbige plan er at vi vil, bo fuldtids i Autocamper, og forsøge at få en masse oplevelser.

22. april 2024. Fra Mielnio til Darlova.Efter badebyen Milnio, fortsatte turen videre mod Darlowe, dette for at supplere...
27/04/2024

22. april 2024.
Fra Mielnio til Darlova.
Efter badebyen Milnio, fortsatte turen videre mod Darlowe, dette for at supplere vores viden om danmarks historie, her ligger
Erik af Pommern bisat, født og opvokset her i Darlowe, og tilbragte også sine sidste år her, efter at være kommet i unåde i de nordiske lande.

22.april  2024, fra Szczcin til Kamien Pomorski.Fra Stettin, kørte vi nordpå, egentlig på vej mod byen Wolin, hvor, vi v...
25/04/2024

22.april 2024, fra Szczcin til Kamien Pomorski.
Fra Stettin, kørte vi nordpå, egentlig på vej mod byen Wolin, hvor, vi ville se på minder om Harald Blåtand, hvis sagnomspundne fæstning Jomsborg skulle have været på øen. Desværre blev vi ledt af sporet, p.gr.a. vejarbejde, som gps`en og mig, ikke kunne finde tilbage fra igen, så istedet kørte vi til en lille hyggelig by, Kamien Pomorski, tidligere hovedstad og bispesæde, i det vestlige Pommern, byen lå i ruiner efter 2. Verdenskrig, men er nænsomt restaureret igen, kirken var en seværdighed, og ret pompøs, til så lille en by.

21. april 2024 besøg i teknisk museum Szczecin, Polen.Ganske fin museum, fortrinsvis med biler af østeuropæisk oprindels...
25/04/2024

21. april 2024 besøg i teknisk museum Szczecin, Polen.
Ganske fin museum, fortrinsvis med biler af østeuropæisk oprindelse. Museet er indrettet i gammel sporvognsremise.

Efter Berlin, hvor vi mødtes med nogle af vore børnefamilier, to af "drengene" skulle løbe en halvmaraton, og vi skulle ...
07/05/2023

Efter Berlin, hvor vi mødtes med nogle af vore børnefamilier, to af "drengene" skulle løbe en halvmaraton, og vi skulle være heppekor, kørte vi mod Stettin i Polen, hvor vi havde, nogle dages dejlig ophold, sammen med alle børn, svigerbørn og vore dejlige børnebørn.
Nu gik vores europatur mod sin afslutning, og kursen blev sat mod Kybehuse.
Vi besluttede at sætte camperen til salg, og der gik ikke mange dage, før den var solgt. Med en anelse vedmod så vi den køre ud af vores indkørsel uden os ved rattet. En ny æra kan begynde, vi ved endnu ikke med hvad. Foreløbig står den på sommerhus og lejlighed i Skive i starten af 2024.
Tusind tak til alle vore følgere, likes og kommentarer.

30. marts 2023:Efter Nürnberg kørte vi mod Berlin. Fandt en lille hyggelig campingplads med lidt historie. Bygningerne e...
30/03/2023

30. marts 2023:
Efter Nürnberg kørte vi mod Berlin. Fandt en lille hyggelig campingplads med lidt historie. Bygningerne er fra en grænsepost mellem Øst og Vest Berlin. Vagttårnet er intakt, men indrettet til vaskeri. Grænsemuren var 155 km lang, og der var ca. 300 vagttårne, dvs 1 for hver 500 m.
Her slappede vi af et par dage, før vi kørte ind i Berlin, og tog ophold på gaden i nærheden af centrum. Jeg tog på bilkig på Classic Remise, en kæmpe permanent udstilling af klassiske/veteran biler udstillet af mange sælgere og forhandlere, et besøg værd.
Hanne tog på tur i området Prenzlauerberg.

26. marts 2023:Ankommet til Nürnberg fandt vi en stellplats i byens udkant, i gåafstand til U-banen. Her opholdt vi  os ...
27/03/2023

26. marts 2023:
Ankommet til Nürnberg fandt vi en stellplats i byens udkant, i gåafstand til U-banen. Her opholdt vi os i 2 dage, mens vi kiggede byen ud. Man skulle jo ikke tro, der var mange gamle bydele i en by, der næsten var jævnet med jorden efter 2. verdenskrig. Nürnberg var byen, hvor Hi**er holdt sine brandtaler for folkemængden ved den store paradeplads. Vi fik den desværre ikke at se, da den var lukket p.gr.a. restaurering. Heldigvis blev hele den indre by genopbygget med de originale huse, og præsenterer sig rigtig flot. Der var mange ting at se på, og vi var så heldige, at der var et kæmpemarked i den gamle by med alt muligt. I byen med eget Bratwurst Museum måtte vi selvfølgelig smage på sagerne.

24. marts 2023:Efter et par overnatninger i Mulhouse, tæt på den tyske grænse, kørte vi idag ind i Tyskland. Det blev ti...
24/03/2023

24. marts 2023:
Efter et par overnatninger i Mulhouse, tæt på den tyske grænse, kørte vi idag ind i Tyskland. Det blev til en lang køretur, 440 km, dog med et ophold i Neckarsulm. Hvis ikke navnet siger alle noget, var det her verdens største motorcykel fabrik lå i 1955, NSU. Her havde jeg lovet mig selv et besøg på museet "Neckarsulm zweiradmuseum ". Hanne fik lov at komme med, havde dog strikketøjet med, hvis hun var hurtigere end mig, til at se museet. Det var et kanonflot museum, som jeg kan anbefale alle motorinteresserede. 350 tohjulede var udstillet, alle i meget fin stand. Der var selvfølgelig mest fokus på NSU, hvor der også var nogle få eksemplarer af NSU biler, men rigtig mange både kendte og ukendte mærker, havde fået en plads på museet.
Efter dette besøg kørte vi i løftet stemning videre til Nürnberg, hvor vi vil tilbringe weekenden.

19. marts 2023:Da vi kørte fra  Bilbao, var det egentlig meningen, vi ville køre mod Bordeaux, men min co-driver fik plu...
22/03/2023

19. marts 2023:
Da vi kørte fra Bilbao, var det egentlig meningen, vi ville køre mod Bordeaux, men min co-driver fik pludselig øje på Cahors og Prins Henriks vinslot i Cayx. Vi blev vi enige om, at et besøg der var et must, så vi fik gps'en indstillet på en ny retning. Undervejs til Cahors kom vi forbi et loppemarked, som også lige skulle beses. Søndag var lukkedag på vinslottet Cayx, så vi fandt en stellplats i Cahors. Vi kørte til Cayx om mandagen, men her fik vi at vide, de havde lukket p.g.a. akut opståede problemer, men vi var velkommen tirsdag. Vi fandt en holdeplads i den lille by Cayx, som ligger kun 1 km fra vinslottet. Tirsdag lykkedes det endelig, vi blev mødt af en venlig, dansktalende mand, så butikken, og købte lidt droninngevin. Desværre skulle man være en gruppe på min. 10 personer for at få en rundvisning på vinslottet, det kunne ellers have været spændende. Herfra kørte vi skråt nordpå, i retning Mulhause, som vi har bestemt os for, skal være vores grænseovergang til Tyskland.

17. marts 2023:Bilbao har underholdt os i to dage. Fantastisk by. Jeg vil udnævne den til årets by på vores tur, 5 stjer...
17/03/2023

17. marts 2023:
Bilbao har underholdt os i to dage. Fantastisk by. Jeg vil udnævne den til årets by på vores tur, 5 stjerner, skøn blanding af nyt, gammelt og livligt originalt. Havde slet ikke forestillet mig, at det var sådan en by, vi skulle besøge. Har taget tusindvis af billeder, men kan desværre kun vise en lille brøkdel. Det er absolut en by, vi kan anbefale at besøge. Samtidig har vi boet på verdens smukkest beliggende stelplads. I morgen kører vi videre. Hvorhen vides endnu ikke.

15. marts 2023:Kørte videre fra westernbyen til en mindre by, Laudio. En flot tur på ca. 350 km. Herfra var der kun ca. ...
16/03/2023

15. marts 2023:
Kørte videre fra westernbyen til en mindre by, Laudio. En flot tur på ca. 350 km. Herfra var der kun ca. 25 km til Bilbao, som vi havde besluttet at kigge nærmere på de næste par dage. Turen til Laudio var gennem meget varierende landskaber, specielt de sidste 100 km gik gennem bjerge, som gav associationer til Østrig hårnålesving, høje grønne bjerge, små idylliske landsbyer, hvor byggestilen, måske også mindede lidt om Østrig. Laudio så ud til at være en rigtig smuk by, vi så nu ikke så meget af den, fordi vi hastede videre mod Bilbao, så snart vi stod op. Generelt har mange byer i Spanien været meget pæne og velholdte, hvor de portugisiske led under manglende vedligehold. Om det er generelt, ved jeg ikke, men det er indtrykket, vi har fået. Vi havde en overnatning her i Laudio. Kommunen har indrettet en fin plads til 14 campere (der var kun os) i forbindelse med udendørs pool, desværre ikke åbent endnu.

14. marts 2023:Vi kørte i dag 2. etape nordpå fra Villafranca de los Barros til en lille flække Castrillo de la Guarena....
14/03/2023

14. marts 2023:
Vi kørte i dag 2. etape nordpå fra Villafranca de los Barros til en lille flække Castrillo de la Guarena. En by, der mest af alt ligner en mexikansk prærieby i en western film, men der er, hvad vi har brug for: en holdeplads for autocampere. Holdepladsen er indrettet som en del af en rute, der følger grænselandet, mellem Portugal og Spanien. Her er der med EU støttemidler, jeg tror en slags landturisme pulje, indrettet holdepladser i en del af disse grænselandsbyer, så man kan køre ruten, se byerne, overnatte, handle lokalt osv.
Turen til Castrillo de la Guarena, 360 km, foregik i mange forskellige landskabstyper, flade plateauer, høje bjerge, dybe dale. Man kan tydelig mærke på temperaturen, at vi er væk fra det sydlige. Det sidste stykke vi kørte, var decideret landbrugsland, med køer og foderavl. Det har vi ellers ikke set meget af.

13. marts 2023:Dagen, hvor vi begynder opstigningen mod det kolde nord. Det bliver i små nøk. Vi skal være i Berlin 1. a...
13/03/2023

13. marts 2023:
Dagen, hvor vi begynder opstigningen mod det kolde nord. Det bliver i små nøk. Vi skal være i Berlin 1. april, ca. 3.000 km. Håber, at det gode vejr følger med os på turen. Kørte den sidste stykke til den spanske grænsebog videre til Saville, før vi drejede nordpå. Efter ca. 300 km har vi fundet en holdeplads for natten, i en skøn lille by, Villa Franca de los Barros. Dejlig lille by 13.000 indbyggere. Byen er delt af et flodleje, men på mærkelig vis, uden vand. Om der nogensinde er vand i, tør jeg ikke sige. Generelt synes vi, det så meget sløjt ud med vandmængder i de spanske floder. Vi troede, det først var senere på sommeren at der opstod vandmangel.
I det hele taget en dejlig køretur, først det flade lavland ved havet og så bjerge, da vi kom lidt længere nordpå.

Adresse

Skive

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hanne og Knud's Autocamper liv sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del