01/11/2024
Om en uge ved denne tid, vrimler det med spejdere rundt i hele Silkeborg - Vi glæder os helt vildt :-D
Vi har netop udsendt deltager info til alle deltagere og kontaktpersoner - så tjek din mail - og ellers kan du også læse det hele her:
****************************************************************
Så er der kun en uge til det går løs med 24 Silkeborg 2024
Her følger de sidste praktiske informationer.
Start
Vi starter ved Langsøskolen, Hejrevej 25, 8600 Silkeborg, fredag den 8. - Banner og flag vil vise jer på rette vej i området.
Ankommer I i bil, er der mulighed for aflæsning på adressen, kommer I med tog er det 20 minutters gang fra banegården.
Løbet starter kl. 20.00, men I skal ankomme så I kan nå at tjekke ind og få afklaret evt. spørgsmål inden.
Tjek ind er muligt fra kl. 18.00
Oplysninger
Ved tilmelding har I oplyst navn, telefon og e-mail på hele patruljen. Dette vil vi gerne have jer til at kontrollere en ekstra gang, så vi er sikre på at det er den rigtige info vi har på jer.
Især telefonnummer er vigtigt, da det skal bruges under løbet. Har du ikke selv en e-mailadresse, så er det også helt fint at benytte en af dine forældres.
https://24silkeborg.net/EKSTERN-ADGANG/ptr-oplysninger/
Kode: Sendt på e-mail eller kan tilsendes på sms via linket oven over
Godt fra start
Der er mange ting at sætte sig ind i med det system I skal bruge til at deltage på 24 Silkeborg – hvordan fungere det med at besøge og besvare poster, hvad sker der når vi bliver fanget osv.
Alt den info har vi samlet i en wiki. Den kan I finde på https://24silkeborg.dk/wiki/ - Det er en god idé at studere den hjemmefra - Derved går indtjekning lidt hurtigere og I risikerer ikke at skulle bruge unødig tid på at få finde ud af det under løbet.
Har I, efterfølgende, spørgsmål til hvordan systemet fungere, så kan vi besvare dem ved tjek ind – Bare sørg for at møde op i god tid så.
Alle i patruljen skal som minimum bære synligt tørklæde og den keyhanger I får udleveret ved indtjek – under hele løbet. Ta et kig på reglerne her https://24silkeborg.dk/regler/ så I ikke er i tvivl om hvad I må og ikke må.
Der er nogle ting som skal medbringes. Se hvad I skal medbringe og hvad vi anbefaler her: https://24silkeborg.dk/praktisk/ - husk I skal selv bære jeres grej under hele løbet.
Vi sørger for morgenmad lørdag. Hvad I skal have at spise derudover, skal I selv medbringe – eller alternativ have penge med til køb af mad.
Mobiler
Mobilen er en vigtig del af løbet – medbring mindst 2 pr. patrulje. Det er også en god idé at have en powerbank eller oplader med. Der skal være GPS og netadgang for at den kan benyttes. Derudover er der et par apps som I får brug for undervejs
Tjek om din mobil er klar og hent de påkrævede apps her: https://24silkeborg.net/EKSTERN-ADGANG/tjek (besøg siden fra mobilen)
Hvis I har problemer med opsætning af mobiler, hjælper vi selvfølgelig i forbindelse med tjek ind, men mød da gerne op i god tid.
Slut
Løbet slutter igen lørdag kl. 20.00, vi afslører først slutstedet (et sted i Silkeborg) lørdag kl. 19.00.
I vil modtage info om slutstedet på sms, samt kunne se det på jeres kort.
Har I forældre der skal hente jer, skal I gøre dem opmærksomme på at slutstedet også kan ses på www.24silkeborg.dk fra lørdag kl. 19.30
Skal I med offentlig transport hjem og skal have bestilt billetter, kan I være på banegården fra kl. 20.40
Skulle I have spørgsmål op til løbet kan I kontakte os på [email protected] - Fra fredag den 8. og under løbet kan vi også fanges på telefon 92900947
Vi glæder os til at ser jer på 24 Silkeborg 2024
Med spejder hilsen
Team 24 Silkeborg
Bevæbnet med jeres mobiler skal din patrulje finde og besvare flest mulige poster i løbet af 24 timer – samtidig med at I skal undgå at blive fanget!