Sønderborg Lufthavn

Sønderborg Lufthavn At rejse fra Sønderborg Lufthavn er hurtigt, nemt og fleksibelt med 35 minutter til København. www.sonderborg-lufthavn.dk

CVR nr. 29189773

Sønderborg Lufthavn byder velkommen til ærlig, fri og åben samtale på vores Facebook-side. Vi opfordrer sidebrugere til at respektere andre fællesskabsmedlemmer og Facebooks retningslinjer for opslag. Vi forbeholder os retten til at fjerne opslag, der er:
(a) misbrug, ærekrænkende, uanstændigt, svigagtigt, vildledende eller vildledende;
(b) i strid med en andens intellektuelle ejendomsret;
(c) i s

trid med nogen lov eller forskrift,
(d) stødende eller forstyrrende, grafisk eller i tone
e) ikke-relateret reklame

✈️ Fortsat passagervækst i Sønderborg LufthavnSønderborg Lufthavn er i fremgang 📈I april rejste 5.909 passagerer til og ...
05/05/2026

✈️ Fortsat passagervækst i Sønderborg Lufthavn
Sønderborg Lufthavn er i fremgang 📈

I april rejste 5.909 passagerer til og fra lufthavnen – en stigning på 5 % sammenlignet med sidste år.

I årets første fire måneder har i alt 18.642 passagerer benyttet lufthavnen, svarende til en samlet vækst på 6 %. Fremgangen skyldes især flere business- og ferierejsende på ruten til København.

Chartersæsonen starter for alvor i juni ☀️
Her byder sommerprogrammet bl.a. på flyvninger til Bornholm samt charterrejser til Isle of Man, Gotland, Sardinien og Napoli. Charterturen til Sardinien er allerede næsten udsolgt 🙌

Vi ser positivt på resten af året – og glæder os til en travl sommer i Sønderborg Lufthavn ✨

Sønderborg Lufthavn tilbage på sporet Efter en udfordrende februar er passagerudviklingen igen positiv i Sønderborg Luft...
02/04/2026

Sønderborg Lufthavn tilbage på sporet
Efter en udfordrende februar er passagerudviklingen igen positiv i Sønderborg Lufthavn. I marts steg passagertallet med 8%, og samlet har 13.033 rejsende passeret terminalen i årets første kvartal 2026 – mod 12.281 i samme periode sidste år. Det svarer til en samlet vækst på 6%.
”Februar var rigtig træls på grund af vejret, som førte til mange forsinkelser og aflysninger. Heldigvis har marts vist en helt anden stabilitet, hvor regulariteten har været i top,” siger Jákup Sverri Kass, direktør i Sønderborg Lufthavn.
Den 10. marts 2026 åbnede lufthavnen rigsfællesskabets første digitale tårn, og moderniseringen fortsætter nu med en større omlægning af arealerne omkring lufthavnens bygninger.
Samtidig udvides antallet af chartermuligheder fra Sønderborg løbende. Senest har Neubauer Turistik åbnet for salget af charterrejse til Napoli. Hertil kommer tilbuddene fra blandt andre Nilles&Gislev Rejser og Alsie Express, som også udbyder charterture direkte fra Sønderborg.
”I samarbejde med vores partnere kan vi – ud over ruten til København og sæsonruten til Bornholm – nu tilbyde en række spændende nye destinationer fra Sønderborg,” siger direktøren.
Blandt de kommende destinationer er blandt andet Isle of Man, Sardinien, Gotland og Skotland.
Han peger dog også på en udfordring: ”Den høje fuelpris kan blive en barriere for vækst og lønsomhed, og vi ser frem til en normalisering på det område,” siger Jákup Sverri Kass afslutningsvis.

26/03/2026

Direkte fra Sønderborg til Amalfikysten – kun i efterårsferien! 🌞

Drømmer du om Italiens varme, charme og uforglemmelige kystlandskaber i efterårsferien?

Nu har du chancen! Neubauer Turistik flyver direkte med Boeing 737 MAX 8 fra Sønderborg til Napoli – og helt tæt på den ikoniske Amalfikyst.

Afgang fra Sønderborg Lufthavn: 20. oktober
Hjemrejse: 27. oktober

Efter ankomst til Napoli kan du vælge mellem tre fantastiske feriemuligheder:

Hotel i Paestum – afslapning, strand og kultur
Ischia – ren wellness i Napolibugten
Sorrento – hjertet af Amalfikysten

Find flere oplysninger på turen til Amalfikysten og flere andre spændende destinationer her:

https://sonderborg-lufthavn.dk/flybilletter-mellem-koebenhavn-og-soenderborg-book-online-her/charterrejse/

Gør efterårsferien 2026 til noget helt særligt – og rejs direkte fra din lokale lufthavn

I dag, den 10. marts 2026, skrev Sønderborg Lufthavn historie med indvielsen af det første digitale kontroltårn i rigsfæ...
10/03/2026

I dag, den 10. marts 2026, skrev Sønderborg Lufthavn historie med indvielsen af det første digitale kontroltårn i rigsfællesskabet.
Løsningen er leveret af Saab og markerer et afgørende skridt i moderniseringen af lufthavnen og den fortsatte udvikling af Sønderborg.

Løsningen erstatter behovet for et nyt fysisk tårn og giver lufthavnen en mere fleksibel og effektiv trafikstyring – samtidig med at alle arbejdspladser inden for lufttrafiktjenesten bevares lokalt.

Saabs digitale tårnløsning er udviklet til at understøtte sikker og effektiv drift i mindre og mellemstore lufthavne, og teknologien anvendes allerede i flere lande. I Sønderborg Lufthavn tilpasses systemet de lokale forhold, så overgangen sker uden at påvirke den daglige drift.

"Vi er stolte af at samarbejde med Sønderborg Lufthavn om at forme fremtiden for lufttrafikstyring. Dette projekt er et vigtigt skridt for digitaliseringen af dansk luftfart, og vi glæder os over at bidrage med vores erfaring og teknologi," siger Cecilia Larsson, CEO Saab Air Traffic Management AB

"Dette er en historisk dag for både lufthavnen og regionen. Med Saabs digitale tårn tager vi et markant skridt fremad og sikrer en moderne, effektiv og fremtidssikret løsning – samtidig med at vi bevarer arbejdspladser lokalt. Det er en stolt dag for Sønderborg," siger Jákup Sverri Kass, administrerende direktør i Sønderborg Lufthavn.

Med det digitale tårn tager Sønderborg endnu et vigtigt skridt ind i fremtidens luftfart.

Det er ikke første gang, lufthavnen skriver luftfartshistorie. Tilbage i juli blev Sønderborg Lufthavn den første lufthavn i Europa, hvorfra et 100% elektrisk fly gennemførte en testflyvning på en indenrigsrute. Turen gik til Københavns Lufthavn.

Det nye tårn er en del af lufthavnens ambition om at styrke sin rolle som regionalt knudepunkt og sikre bedre forbindelser for både erhvervsliv og rejsende. Samtidig understøtter projektet den generelle udvikling i området, hvor flyvedligeholdelse, erhvervsrejser og turisme spiller en stadig større rolle.
Receptionen blev afholdt i dag i lufthavnen, hvor lufthavnen, sammen med ejerne, Bitten og Mads Clausens Fond og Sønderborg Kommune, havde inviterede repræsentanter fra erhvervsliv og myndigheder til at deltage i fejringen af den nye teknologi.

Billederne har Peter Bjerke taget

Kom med Nilles&Gislev direkte fra Sønderborg til Skotland og Gotland.Torsdag d. 26/2 holder Nilles&Gislev foredrag om de...
17/02/2026

Kom med Nilles&Gislev direkte fra Sønderborg til Skotland og Gotland.
Torsdag d. 26/2 holder Nilles&Gislev foredrag om deres rejser til Skotland og Gotland.

Med mere end 20 års erfaring med rejser til Skotland kan de godt love, at de kan vise dig det bedste af landet. Skotland er som skabt til drømme om det ægte og uberørte. Her kan du opleve en livsrytme samt en natur og kultur, der har bevaret sin robuste ægthed.

Hvis du har et kærligt forhold til Bornholm, så kommer du til at tabe dit hjerte til Gotland. Den svenske klippeø i Østersøen er fem gange større end vores egen Solskinsø, men da der ikke bor synderligt mange flere mennesker, er en rejse hertil fyldt med ro og god tid til at nyde øens mange højdepunkter.

Arrangementet er gratis – Men tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser.

Se mere og tilmeld dig til arrangementet her:
https://nillesgislev.dk/rejseforedrag-om-skotland-og-gotland

Sønderborg Lufthavn flyver ind i 2026 med markant passagervækstSønderborg Lufthavn har fået en stærk start på 2026. Efte...
06/02/2026

Sønderborg Lufthavn flyver ind i 2026 med markant passagervækst

Sønderborg Lufthavn har fået en stærk start på 2026. Efter en samlet passagervækst på 11 procent i 2025 fortsatte fremgangen i januar 2026 med en stigning på hele 15 procent sammenlignet med samme måned året før.

I alt benyttede 3.973 passagerer Sønderborg Lufthavn i januar 2026 – svarende til 529 flere passagerer end i januar 2025. Ikke siden 2020 har så mange valgt at bruge lufthavnen som deres hurtige forbindelse til København og – for en del rejsendes vedkommende – videre ud i verden.

“Vi er meget tilfredse med, at væksten fortsætter, selvom årets første måneder har været præget af udfordrende vejrforhold. Det giver os god tro på resten af året,” siger Jákup Sverri Kass, direktør i Sønderborg Lufthavn.

“Vejret i januar – og indtil videre i februar – har været en udfordring, men det er en topprioritet for os fortsat at servicere både business- og leisure-segmentet, som har brug for en hurtig og effektiv adgang til København og videre ud i Europa.”

Ambitiøs modernisering og regional forankring
Sønderborg Lufthavn er samtidig midt i en omfattende moderniseringsproces, der skal styrke luftfarten i Sønderborg, Sønderjylland og det dansk-tyske grænseområde. Ambitionen er klar: at bringe byen og regionen endnu tættere på resten af Danmark og Europa.

Arbejdet omfatter både en fortsat styrkelse af den eksisterende rute og et langsigtet fokus på at etablere nye forbindelser til andre europæiske destinationer. Samtidig har lufthavnen øget indsatsen for at styrke kendskabet til både lufthavnen og regionen.

Det sker blandt andet gennem tæt dialog med erhvervslivet og opsøgende arbejde med henblik på at opbygge stærke relationer til relevante interesse partnere, der på sigt kan være med til at løfte luftfarten og den regionale tilgængelighed.

Sønderborg Lufthavn oplever samlet passagerfremgang på 31 procent siden 2023Sønderborg Lufthavn fortsætter sin positive ...
09/01/2026

Sønderborg Lufthavn oplever samlet passagerfremgang på 31 procent siden 2023

Sønderborg Lufthavn fortsætter sin positive udvikling. I 2025 steg passagertallet med 11 procent, hvilket betyder, at den samlede vækst siden 2023 nu udgør hele 31 procent. Med denne vækst er Sønderborg Lufthavn den danske lufthavn med den største procentvise fremgang i passagertrafik de seneste to år.

I 2025 rejste 64.521 passagerer gennem lufthavnen – en markant stigning i forhold til 58.142 i 2024. Også december måned viste fremgang med en vækst på 6,5 procent sammenlignet med december 2024.

“Fremgangen skyldes primært øget passagertrafik mellem Sønderborg og København, flere charterrejsende samt en stigning i antallet af nordtyske passagerer,” siger Jákup Sverri Kass, direktør i Sønderborg Lufthavn.

Et vigtigt element i væksten er de stabile flyforbindelser til København, hvor Sønderborg Lufthavn nu tilbyder afgange alle ugens dage. På hverdage flyves der op til fire gange dagligt, og selv i weekenderne er der én til to daglige afgange. Den høje frekvens er afgørende for både erhvervslivet, turismen og private rejsende i regionen.

Samtidig mærker lufthavnen tydeligt, at Sønderborg og det sydlige Danmark er i vækst. Både erhvervsaktiviteterne og udbuddet af leisure-oplevelser stiger i området.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at de investeringer der er foretaget i turismeudvikling, åbningen af Center Parcs Nordborg Resort og antallet af forretningsrejsende ellers har bidraget til vores vækst,” siger direktøren.

Selvom 2026 forventes at blive mere udfordrende som følge af færre direkte charterafgange, ser lufthavnen positivt på udviklingen i indenrigstrafikken. Med styrkede forbindelser ud af København og et stigende antal jyske rejsende, der benytter Kastrup som knudepunkt, forventes passagertallene på ruten mellem Sønderborg og København fortsat at vokse.

Parallelt med trafikudviklingen gennemfører Sønderborg Lufthavn en omfattende modernisering af infrastrukturen. Et af de største projekter er etableringen af rigsfællesskabets første digitale kontroltårn, som forventes at blive taget i brug indenfor kort tid.

“Sammen med SAAB og danske leverandører ser vi meget frem til overgangen fra vores nuværende traditionelle tårn til et topmoderne digitalt tårn. Trafikstyrelsen har været en vigtig samarbejdspartner i hele processen, og vi glæder os til den officielle åbning,” afslutter Jákup Sverri Kass.

Rekord i november – 20% flere passagerer!November blev en historisk måned for Sønderborg Lufthavn. Vi oplevede vores tra...
05/12/2025

Rekord i november – 20% flere passagerer!

November blev en historisk måned for Sønderborg Lufthavn. Vi oplevede vores travleste november siden før Corona, og mere end 6.800 passagerer rejste gennem lufthavnen. Det svarer til en imponerende fremgang på 20 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Ser vi på hele året, har over 59.000 rejsende allerede valgt Sønderborg Lufthavn som udgangspunkt for deres rejser. Det giver en samlet vækst på 11 procent i forhold til året før. Denne udvikling understreger, at flere og flere ser fordelene ved at rejse lokalt og nemt.

Hvad har skabt væksten?
En kombination af flere faktorer har bidraget til de flotte tal. Aktiviteten på ruten til og fra København er steget, og afslutningen på chartersæsonen har været stærk, hvor både Alsie Express og Neubauer Turistik har sendt mange rejsende ud i verden. Derudover ser vi en tydelig stigning i antallet af tyske passagerer, som vælger Sønderborg Lufthavn.

Direktør Jákup Sverri Kass fortæller:
“Fremgangen kom lidt bag på os, men efter at have analyseret tallene, kan vi se, at både erhvervsrejsende og ferierejsende i stigende grad bruger lufthavnen. Vi ser også en markant vækst i antallet af tyske passagerer.”

”Vi vil fortsat arbejde på at imødekomme erhvervslivets behov og samtidig udvikle inbound turisme. Med åbningen af Center Parcs Nordborg Resort har vi fået nye muligheder for at tiltrække gæster, der ønsker at opleve Sønderborg og hele regionen. Det supplerer de mange fantastiske oplevelser, som allerede findes i området”, siger direktøren.

I går aftes landede Smartwings med deres Boeing 737 MAX 8 i Sønderborg Lufthavn, og her til morgen var flyet klar til at...
13/11/2025

I går aftes landede Smartwings med deres Boeing 737 MAX 8 i Sønderborg Lufthavn, og her til morgen var flyet klar til at sende ferieglade gæster direkte til Madeira.
Det er Neubauer Turistik i Flensborg, der har stået bag i alt fem direkte charterrejser fra Sønderborg – en fantastisk mulighed for både danske og tyske rejsende. Vi glæder os til at byde endnu flere gæster velkommen i 2026, hvor Neubauer allerede har annonceret Sardinien som en ny destination til juni.
Læs mere om kommende rejser og book din plads på: www.sonderborg-lufthavn.dk

23/10/2025

✈️ Ny direkte rejse fra Sønderborg Lufthavn til Sardinien!
Vi er glade for at kunne annoncere vores helt nye charterrejse til Sardinien — nu kan du starte ferien lige her hjemmefra Sønderborg!

Sardinien er Middelhavets perle med dets krystalklare turkisblå hav, hvide sandstrande og en uberørt natur.

Rejsen inkluderer fly fra Sønderborg til Olbia, transfer til hotellet samt ophold i minimum 3-stjernet hotel på Costa Smeralda eller omegn.

Der er mulighed for spændende udflugter til bl.a. en tur langs Costa Smeralda eller et besøg i Olbia, vin- og korkfabrik og meget mere.

✔️ Fly til Olbia og tilbage fra Olbia via charter fra Sønderborg.
neubauer-reisen.de
✔️ 7 overnatninger, hotelsted får du oplyst cirka 14 dage før afrejse.
neubauer-reisen.de
✔️ Priser fra ca. € 899 per person.

Læs mere om rejsen til Sardinien her: https://flieg-ab-sonderburg.de/reiseuebersicht/search/0-0-65-0-0-0

Herzliche Willkommen bei Neubauer Reisen

Adresse

Lufthavnsvej 1
Sønderborg
6400

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sønderborg Lufthavn sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Sønderborg Lufthavn:

Del

Type