05/05/2024
Rudkøbing Historiske Fiskerihavn får støtte til etablering af foreningsværksted
Rudkøbing Historiske Fiskerihavn har fået 137.750 kr. i støtte fra Nordea-fondens fokusområde ’Liv i det lokale’ til etablering af et foreningsværksted, der vil bidrage til at skabe mere aktivitet i Rudkøbing Fiskerihavn og bidrage til renoveringen af de ikoniske fiskehuse.
Med de 137.750 kr. i støtte fra Nordea-fondens fokusområde ’Liv i det lokale’ kan projektet om at etablere et foreningsværksted igangsættes, der har været på tegnebrættet siden foreningens stiftelse i foråret 2023.
Foreningsværkstedet skal etableres i den gamle fiskebutik, beliggende for ende af fiskehusene, opført i 1950’erne af foreningens næstformand Jan Hansens far. Bygningen trænger til en særdeles kærlig hånd, men det kan der nu tages hånd om, takket være støtten.
Foreningsværkstedet skal bruges til renovering- og vedligeholdelsesarbejde på fiskehusene og ikke mindst faciliterer de frivillige kræfter i foreningen.
Onsdag fik foreningens næstformand Jan Hansen og kasserer Jens Jørgensen overrakt støttechecken fra Nordea-fonden fra filialdirektør i Nordea Carsten Volder.
Kæmpe tak til Nordea-fonden🙏😊
Læs også Fyns Amts Avis:https://faa.dk/langeland/penge-fra-to-fonde-gammel-fiskebutik-bliver-nyt-foreningsvaerksted