22/05/2026
Vi går midt i næste uge i gang med et større arbejde, der skal sikre fremtidens færge- og godstrafik til og fra Bornholm.
Den nuværende færgerampe ved færgeleje 3 er næsten 50 år gammel og skal udskiftes for fortsat at sikre en stabil og sikker forbindelse til øen.
Inden arbejdet kan gå i gang, etableres der en reserve-rampe ved kaj 27, så godstrafikken kan fortsætte under byggeperioden.
Arbejdet vil kunne mærkes i området omkring havnen - særligt i perioder med støjende arbejde som ramning af spuns og pæle. De mest støjende aktiviteter vil alene foregå på hverdage mellem kl. 08.00 og 17.00.
Vi gør alt, hvad vi kan, for at begrænse generne og takker for forståelsen, mens vi investerer i en mere robust og fremtidssikret havn for Bornholm.
Læs mere her:
Rønne Havn har gennem de seneste år gennemført en omfattende udbygning af havnen.Det er gjort for at styrke vores vigtigste opgave: at sikre stabil forsyning til Bornholm – og samtidig skabe plads til vækst og nye aktiviteter.