27/07/2026
Kære Bådejer, sejlere, gæster og borgere.
Lørdag den 8 august kl. 14.00 afholder Stevns Teater i samarbejde med SURCOUF, vandteater i Rødvig Havn i den sydvestlige ende ud for Roklubben Stevns.
Så fra kl. 11.00 til ca. 16.00 vil der være stor aktivitet i det område med opsætning og afholdelse.
Så hvis du er en af de bådejere, som ligger på det første stykke af bådbroen ud for de Røde Huse, ca. fra plads 1 til 10, er du heldig at have først parket til et flot show med akrobatik og fysisk komik. Men det gør også, at du ikke kan sejle ud og ind af din plads fra tidsrummet 13.00 til ca. 15.00. Hvis du skal bruge din båd der, så skal du bare lægge den et andet sted i havnen inden da - kontakt havnens personale så skal vi nok anvise dig en plads 😊
Vi håber at se rigtigt mange af jer på havnen til forestillingen.
Surcouf
Cie Sacékripa (Frankrig) og Passage Festival, Helsingør
Lørdag den 8. august 2026 kl. 14.00
Varighed: 40 min.
Målgruppe: Familieforestilling – for alle
Genre: Nycirkus og akrobatik
Sprog: Uden ord
Varighed: 40 min.
Billetter: Fri entré og ingen forudbestilling – bare mød op!
Spillested: ved Roklubben Stevns, Fiskerihavnen 13, 4673 Rødvig Stevns
Kort
Cirkus på vandet – i en lille båd, der gynger.
To artister driver ind i havnen i en skrøbelig robåd. De kommer langvejsfra og må holde kursen, mens alt vakler under dem. Med akrobatik, fysisk komik og præcision fortæller de en ordløs historie om balance, tillid og nødvendigheden af at holde fast i hinanden, når verden gynger.
SURCOUF er nycirkus helt tæt på vandet:
Poetisk, risikofyldt, fugtigt og fuld af menneskelighed.
Forestillingen præsenteres i samarbejde med Rødvig Borgerforening, Stevns Turistforening og Stevns Bibliotekerne.
Tak for økonomisk støtte fra Rødvig Borgerforening og Stevns Turistforening.
Cafe marina Rødvig Central Tante Fifi Rødvig fisk Kaffehytten på Rødvig Havn Sejlklubben Rødvig Stevns Rødvig Roklub Roklubben Stevns