01/09/2026
Mød Jens 🚌👋
Efter omkring 25 år som grafiker fik Jens i 2023 lyst til at prøve noget helt nyt. Han tog buskørekortet og kom ud på vejene som chauffør.
For Jens handler Turli om at komme ud og opleve noget og ikke mindst om at give gæsterne gode minder og noget at glæde sig over på turen.
Jens kører mange forskellige gæster. Det kan være pensionister og foreninger, skoleklasser og efterskoleelever eller virksomheder, der skal på udflugt.
Og selvom turene og gæsterne er forskellige, er glæden ved at komme afsted altid den samme.
Som Jens selv siger: “Jeg glæder mig lige meget til hver eneste tur.🙌🏼"