28/05/2026
🎉 5 år med vækst, partnerskab og grønne ambitioner i Kalundborg 🎉
Den 3. juni markerer vi et særligt jubilæum i Kalundborg. Yderhavnen fylder 5 år, og det samme gør containerterminalen, som drives i et tæt samarbejde mellem Kalundborg Havn og APM Terminals.
Siden åbningen har ambitionerne været store: at skabe Sjællands stærkeste og vigtigste containerhavn og sætte nye standarder for effektivitet og bæredygtighed.
💬 “Da vi åbnede terminalen for fem år siden, blev en stor del af det sjællandske containermarked overnight flyttet til Kalundborg. Det er vi både stolte af og ydmyge over,” fortæller Bent Rasmussen, direktør i Kalundborg Havn.
Gennem partnerskabet er der skabt en moderne og konkurrencedygtig containerforretning med fokus på fremtidens løsninger. Med Green Zealand Gateway arbejder vi målrettet mod et lavere CO2-aftryk, og vi har bl.a. elektrificeret vores Gottwaldkraner, ligesom terminalens faciliteter løbende udvikles.
I dag står vi stærkt med høj performance, effektive operationer og hurtige terminaltider – til gavn for både kunder, virksomheder og lokalsamfund.
Tak til alle medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder, der har været med på rejsen gennem de første 5 år. Vi glæder os til fortsættelsen.
👉 Se videoen med vores havnedirektør, Bent Rasmussen, og hør mere om udviklingen og hans ambitioner 🚢🌍