Nature's Trim

10/03/2026

🤔De fleste ryttere ved faktisk ikke, hvordan deres heste lærer 🤔

Gør du?

Og inden nogen bliver stødt – så gælder det også rigtig dygtige ryttere, og for den sags skyld mig.

Til trods for at jeg havde redet i 18 år på det tidspunkt (2008), havde mine egne heste, havde startet DM i military, vundet championat listen, undervist og tilredet i flere år, så vidste jeg faktisk overhovedet ikke hvordan hestene lærte.

Jeg troede sikkert jeg vidste det, ligesom rigtig mange andre rytter gør.

Ikke fordi de ikke vil gøre det rigtigt.
Ikke fordi de ikke har erfaring.

Men fordi vi faktisk sjældent lærer det, det er ikke en del af undervisningen på rideskolerne, det er ikke en del af privat undervisningen.

Vi lærer øvelser.
Vi lærer håndtering og opsadling
Vi lærer at spring
Vi lærer hvordan ting skal se ud.

Men selve forståelsen af hvordan hesten lærer og forstår, hvorfor de gør som de gør er meget sjældent en reel del af undervisningen hverken for nybegyndere eller øvede.

Og det skaber flere problemer, end vi tror. Der er helt sikkert nogle af de problemer du har med din hest lige nu, som skyldes miskommunikation.

🐴 heste der virker stressede
🐴 heste der spænder op
🐴 heste der ikke reagerer som vi forventer
🐴 heste der “ikke hører efter”
🐴 heste der slår fra
🐴 heste der har svært ved at forstå den nye øvelse...

For nylig skrev en ny elev til mig, fordi hun gerne ville finde en løsning til at hjælpe sin hest – uden at det skulle ende i glidetøjler og og mere pres som ellers var hvad der blev budt ind med.

Hun beskrev selv sin unge dressurhest som stresset og spændt, og der var derfor flere ting i ridningen, der blev svære for dem.

Han havde også tendens til at skride.

Det første vi gjorde, var faktisk slet ikke at ride.

Vi kiggede i stedet på hans forståelse af signalerne i håndtering og longering.

Altså helt grundlæggende:

👉 Hvordan ved hesten egentlig, hvornår den gør det rigtige?

Og hvordan får vi fortalt den det tydeligt?

Da ejeren begyndte at blive mere præcis i sin feedback til ham, skete der noget ret interessant.

Pludselig opstod der et fælles sprog mellem hest og rytter.

Allerede der begyndte tingene at ændre sig.

Ejer beskriver det som at han nu har meget mere lyst til at være med, og som om han hele tiden leder efter svaret istedet for at bakke af, flygte eller lukke ned.

Det betyder også, at vi nu kan begynde at arbejde med de sværere ting – som hans stive og spændte krop – uden at han bliver unødigt stresset.

Presset kan stadig være let og lavt, også når vi introducerer noget nyt.

💚Og det er netop derfor, jeg mener, det er så vigtigt at forstå hvordan vores heste lærer.

For alt for mange heste og ryttere går rundt hver dag og bøvler med problemer, som i virkeligheden handler om, at vi ikke helt forstår læringsprocessen.

Vi tror selvfølgelig, vi gør.

Vi har jo redet i mange år.

Men ofte er vi vokset op med en masse forklaringer og floskler om hestens adfærd og motivation, som ikke nødvendigvis hjælper os særlig meget, når vi skal skabe tydelig læring med blødhed og empati.

Og det gælder faktisk også for rigtig dygtige og erfarne ryttere.

Når først man får en mere præcis forståelse af læring, bliver det ofte meget lettere at:

✨ holde presset lavt og blødt
✨ være mere tydelig på en empatisk måde
✨ skabe ro i indlæringen
✨ hjælpe hesten til at forstå opgaven hurtigt og præcist

Det er præcis derfor, jeg har lavet en online undervisning, hvor vi dykker ned i hvordan heste faktisk lærer, og hvilke fælder vi mennesker meget nemt falder i – helt uden at opdage det.

Hvis du er nysgerrig på det, kan du læse mere her 👇
https://www.facebook.com/share/1AQhsVieAH/

Og hvis du gerne vil have hele fundamentet med (læring, biomekanik, rytterpåvirkning og helhed), kan du se hele forløbet her:
https://www.facebook.com/share/18YsDLnXVb/

---

Så nu er jeg nysgerrig 👇

Hvornår lærte du sidst noget nyt om, hvordan heste faktisk lærer?

Eller hvornår har det spændt ben for dig at du ikke helt vidste det?

27/02/2026

06/02/2026

23/01/2026

I’m going to toss out some numbers. If numbers make you go cross-eyed, give it a chance and stay with me- it’s important.

Latest research shows that non-fasted insulin results (with access to a horse’s normal forage) that were above 21.6uIU/mL resulted in a 22% incidence of laminitis within 4 years of the bloodwork results.

That’s a lot of numbers. What that means is that almost a quarter of horses with an insulin result above 21.6 could become laminitic.

What’s even more concerning is a non-fasted insulin result of 45.2 or higher had a 69% laminitis incidence rate within 4 years.

Considering that many labs say “normal” range for insulin is under 40, and considering that many times this bloodwork is taken fasted (instead of the updated recommendation for non-fasted), many owners may see their horse’s insulin result in the 20s or 30s and think their horse is fine, or think their horse isn’t metabolic, when actually their horse may be walking a fine line of laminae issues.

I’ll tell you about a mare here. This picture is of her feet when she was really quite rotated/foundered, shortly before coming to my farm.

This mare came to my property in October 2025 after struggling with founder and rotation for a few years. The owner had been very diligent, getting tested hay, feeding a quality mineral supplement (one I feed to my rehabs here too), and building a grass-free dry lot. She had a consistent trim every few weeks, and diligent boot use.

Her insulin still would run above range, and the owner even used an SGLT2 inhibitor to help. This DID help with her pain, but even while on it she had an insulin result come back at 140 last year.

The vet recommended more movement to see if this would help with comfort and hoof health as well as body condition, and shortly after that, the mare moved here to the track.

Right before getting here, her insulin wasn’t out of control- it was around 36, while still on an SGLT2 inhibitor to help keep it in check. She was comfortable in boots, but quite cresty necked with fat pads.

After one month living on the track, her insulin went down to 24. She was comfortable at this point, and the vet recommended to stop the medication and check in again in another month or two to see how she was doing. With that, in November, she came off the SGLT2 inhibitor, and we watched and waited.

As she continued to move around the track, eating our tested hay in slow feed hay nets and minerals balanced to the hay test, she slowly lost some of her extra weight. Her feet started growing healthier, with a tighter wall connection making its way down.

Last week, her bloodwork was checked again.

With no medication, the same trim as before, and “simply” increased movement and a balanced diet, her latest insulin result came back at 7.7uIU/mL.

7.7 ! Yes, the decimal is correct. Her insulin was under 10. We have seen that with other cases here too.

Does this mean she is not metabolic?
No. It means right now, with diet and exercise, her metabolic status is controlled.

Did we change the trim? No.
Did we drastically change the diet? No.

The key for this horse was movement. The track system increased the movement, and movement lowered her insulin.

Just like with people, often the best thing we can do for our horses is good movement and a healthy balanced diet.

14/01/2026

🔊📢Det er ekstremt vigtigt hvordan hesten reagerer og opfører sig, for det fortæller dig alt om hvordan din hest har det.📢🔊

Normalt kommenterer jeg ikke direkte på noget andre har skrevet på facebook, men i sidste uge lavede Aistis Vitkauskas
et opslag her på facebook, der i min verden slår hovedet på sømmet i den kæmpe kulturkløft vi pt. står over for i ridesporten. Du kan læse hans opslag her:

https://www.facebook.com/story.php?story_fbid=10235982866525999&id=1052940940&rdid=ukWDlJmEQSN3uGMp #

Der er mange ting i det opslag Aistis har skrevet her som jeg er uenig i, men der hvor han virkelig rammer hovedet på sømmet for mig, er i denne sætning.

"Det er ikke vigtigt, hvordan hesten reagerer og opfører sig, det vigtigste er, hvordan rytteren reagerer og opfører sig."

For det indkapsler alt hvad jeg synes der er galt med hesteverdenen i dag.

100% at underkende hestens perspektiv i vores træning med den, ikke at anerkende at den er et levende sansende væsen, og at alt den gør, har en betydning. Måden den reagerer på, måden den ”opfører” sig på fortæller os alt om hvordan den har det, hvad den oplevelse af det vi udsætter den for er.

👉 Hestens adfærd og reaktioner, store som små, er meningsfuld kommunikation, og vores manglende villighed til at lytte er et etisk problem.

❤ Vores manglende empati og forståelse for heste som levende, sansende væsner der hele tiden forsøger at kommunikerer med os, er et stort kulturelt problem, og så længe vi bliver ved med at negligere betydningen af deres adfærd, og deres store og små signaler på hvordan de har det, så bliver vi ved med at overskride deres grænser, lukke dem ned, tage deres stemme fra dem.

Vi taler om samhørighed, harmoni og partnerskab, og den lille smule af det vi rent faktisk kunne opnå, forsvinder når vi enten ikke anerkender vores hestes adfærd som deres sprog, eller oversætter det forkert, så det bliver nemmere for os.

💔 Så, jeg forstår godt hvor Aistis kommer fra med den sætning, hvad han prøver at sige, men for mig er den hjerteskærende, for det er desværre standarten for den kultur vi har i hesteverdenen, at hestens adfærd ikke relevant.

Og her kommer vi til mit næste ”take away”, som også fremhæver et af de store problemer med kulturen i hesteverdenen.

Vi tror ikke det kan være anderledes. Jeg har set mange professionelle støtte op om Aistes skriv, og jeg har hørt mange sige noget tilsvarende før Aistes skriv.

Vi har lavet et narrativ om at der kun findes to sandheder.

Jeg forstår godt dem, der har svært ved at forstå, hvorfor så mange hidser sig op over tilridningsvideoer, som ikke viser aggressiv eller voldsom ridning, og som ikke viser noget der ikke ses på ridecentrene hver dag.

🤔Men det er fordi vi har lavet en kultur, hvor vi slet ikke tænker det som en mulighed, at man INDEN man kravler på en tilridningshest har forberedt den så godt fra jorden, at den er helt tryg ved opgaven, og derfor ikke føler et behov for at bukke, sparke bakke, for at sige fra.

Der findes ryttere der slet ikke overvejer at når en hest begynder at bukke, fordi man har fået sat den i en uheldig situation, så kan man stoppe op, få ro på, og tage nogle bedre beslutninger, i stedet for at blive ved med at sætte den i den samme situation igen og igen og igen indtil den lukker ned og ikke siger fra mere.

Det er også den kultur der gør, kalder det at "redde en problem hest" når vi får den lukket ned, så den ikke længere råber højt, for så skal den ikke aflives. Og at rede dem fra aflivning undskylder alt.

Men vi glemmer de andre alternativer, vi kunne f.eks. finde ud af hvad grunden er til at hesten siger så kraftigt fra. Hvis du ikke kan ride en hest uden at den siger kraftigt fra, så har den helt sikkert ondt, og det er din opgave at finde ud af hvor den har ondt. Det er desværre ikke særlig svært at lukke ned for rigtig meget smerte adfærd, men det er ikke ensbetydende med at vi har redet den. Vi har bare lukket dens sprog ned, fordi vi ikke lytter til den, vi har lært den, at det kun bliver være, når man siger fra.

Derfor kommer der så store reaktioner på videoer, der viser heste som der igen og igen prøver at fortælle at de har ondt, at de ikke forstår opgaven, at de ikke har lyst til at være med, fordi deres protester 100% bliver ignoreret.

Problemet er, at det virker, og derfor kan det være svært at forstå at det er forkert.

✅Det virker at lukke hestene ned, det virker at vise dem at vi ikke lytter når de siger nej tak. Det betyder ikke at de nu er trygge, at de nu forstår opgaven, at de nu har det godt, at de ikke har ondt mere, det betyder bare at de har givet op.

En hest der går fra at råbe højt, til at være helt stille, er ikke blevet redet, den er blevet lukket ned, den har givet op, den har lært at mennesker ikke lytter.

Det er meget nemmere for os som ryttere, heste uden stemmer er meget nemmere at håndtere, men det er frygteligt nedbrydende for hesten.

Så derfor tillader jeg mig at svare direkte på dette skriv, fordi det slår hovedet på sømmet og fremhæver to af de, i min øjne, største problemer vi har med kulturen i hestesporten lige nu.

👉 Den manglende forståelse for at hestens adfærd og reaktioner, store som små, er meningsfuld kommunikation, og vores manglende villighed til at lytte er et etisk problem.

👉 Vores manglende accept af at der altid er et alternativ til at lukke hesten ned, hvad end det er med vold, eller ved blot at ignorere hvad den fortæller os. Vi er nødt til at finde ud af hvad de forsøger at fortælle os med deres adfærd, og rydde op i grunden, ikke bare lukke adfærden ned eller grinende neglicere den.

10/01/2026

23/12/2025