Vi er en online markedsplads for køb og salg af fødevarer mellem små danske producenter, og detail-, hotel- og restaurationsbranchen. Dermed gør vi det også lettere for virksomheder at blive en del af den bæredygtige udvikling, både samfunds- og miljømæssigt. For dig som forbruger betyder det større gennemsigtighed og større adgang til innovative og lokale varer. Køberne på Råhandel tæller alt fr
a store kæder til små specialforretninger, restauranter og kantiner, og producenterne dækker det meste af danmarkskortet - fra Ærø til Læsø og fra Skjern til Bornholm. Vores samarbejde med Coop betyder også, at du kan finde varer fra mange små danske producenter på hylderne i blandt andet Irma og SuperBrugsen. Kig efter ‘Her fra Egnen’ og ‘Irma Food Startup’! Råhandel er en lille dansk startup med hovedkontor i Københavns Nordvestkvarter. Vi startede småt i sommeren 2017, hvor vi fik fødevaregodkendt en garage i Roskilde til indlevering og distribution af varer fra de første lokale producenter. I dag har knapt 200 producenter landet over valgt at blive en del af Råhandel, og vi har over 80 aktive købere på platformen. Vi synes at fødevaresystemet favoriserer de store producenter, og holder de små nede. Drømmen er at bane vejen for et nyt og bedre fødevaresystem, hvor der kommer plads til både den lille lokale pølsemager og den innovative startup, som bruger restprodukter fra ølproduktionen til udvikling af nye bæredygtige fødevarer. Følg os her på de sociale medier for at høre mere om vores rejse, producenterne og de virksomheder der går forrest i kampen for et mere bæredygtigt fødevaresystem.