14/06/2026
”Børnene skal gå en ekstra omgang. Du er jo også voksen nu.” 💔
De ord fra præst Christina P. Schwencke i DR’s Indefra med Anders Agger har vakt voldsom debat. Hun udtaler bl.a., at hun ikke forstår, at man kan afskære sin familie på grund af alkohol.
Jeg forstår budskabet, men ordene aktiverer den skyld og skam, som mange voksne børn i komplekse relationer i forvejen bærer på.
Jeg vil gerne nuancere debatten en smugle. I terapilokalet møder jeg begge sider:
👉 De voksne børn: Intet barn vender sig væk fra kærlighed. Et kontaktbrud er kulminationen på årvis af usynligt arbejde og sorg. De har gået den ekstra omgang – ofte ti for meget – før de trak sig.
👉 Forældrene: Bruddet kommer ofte som et chok. Mange føler, de gjorde deres bedste. Det største svigt opstår ofte der, hvor det voksne barn ikke må have sin egen oplevelse af opvæksten. Men skam og misbrug overskygger desværre ofte evnen til at lytte.
Præstens opfordring overser, at mange kun ser to valgmuligheder: At blive og lade sig nedbryde, eller at bryde kontakten helt. Begge dele er født ud af afmagt.
✨ Men der findes en tredje vej.
Den handler om at flytte fokus indad. Når du lærer at sætte grænser ud fra egen integritet, ændrer spillet sig. Grænser handler ikke om at ændre den anden – du kan kun ændre dig selv. En grænse er dit eget indre skjold. Det handler om, hvad du lukker ind, og hvordan du reagerer.
Som barn var du afhængig og magtesløs. Som voksen er du i sikkerhed. Du kan lære at se dine forældre, præcis som de er – hvilket kræver et stort sorgarbejde – uden at lade deres adfærd definere dit værd.
Når du står stabilt, kan du vælge at blive i rummet og lytte. Og du kan vælge at tage din jakke og gå, hvis din grænse overskrides. Det er et sårbart arbejde, der kræver, at man bearbejder gamle barndomsfortællinger.
Det er ikke mig, der skal afgøre, om det er rigtigt at gå eller blive. Det ved du bedst selv. Men du har din handlekraft tilbage. Du behøver ikke at vælge mellem at gå til i relationen eller gå din vej. Du kan gå frem med integritet og handlekraft – uden afmagt.
Hvad tænker du, når du ser debatten om kontaktbrud? 💬
