Ungevejen

Ungevejen Vi formidler viden til mange eksterne ungetilbud, offentlige, private og frivillige.

I Ungevejen modtager vi unge mellem 15-25 år, som har brug for råd og vejledning, målgruppevurdering til FGU, jobsøgning eller opstartssamtale om uddannelseshjælp.

I dag er det international fodboldtrøjedag til ære for børnecancer fonden. Der fejrer vi selvfølgelig også her i Ungevej...
07/03/2025

I dag er det international fodboldtrøjedag til ære for børnecancer fonden.
Der fejrer vi selvfølgelig også her i Ungevejen ⚽️.

God weekend derude fra alle os i Ungevejen.

05/07/2024

Ungevejen holder lukket - ligesom resten af Herning kommune - i uge 29.
Vi har åbent alle andre uger og sidder klar til at tage imod dig hvis du får brug for det.

Rigtig dejlig sommer ønskes fra Ungevejen ☀️

SOCIALKOMPASSET 🌱 Socialkompasset bygger bro mellem borgere, civilsamfundet og kommunen. Her findes der mere end 200 fri...
08/04/2024

SOCIALKOMPASSET 🌱

Socialkompasset bygger bro mellem borgere, civilsamfundet og kommunen.

Her findes der mere end 200 frivillige og gratis tilbud for alle aldre - og mange flere tilbud er på vej.

Alle borgere i Herning kommune har adgang hertil.

Kig forbi www.socialkompas.dk

Kom til inspirationsdag d. 13. december på Social- og Sundhedsskolen i forhold til pædagogisk assistent uddannelsen.
27/11/2023

Kom til inspirationsdag d. 13. december på Social- og Sundhedsskolen i forhold til pædagogisk assistent uddannelsen.

På billedet ser du Kim.Han har skrevet en historie om sit liv som absolut ikke har været let. Han håber på at inspirere ...
27/11/2023

På billedet ser du Kim.
Han har skrevet en historie om sit liv som absolut ikke har været let. Han håber på at inspirere andre til ikke at give op med at drømme og kæmpe.

Kim har haft et turbulent liv med manglende tryghed og forudsigelighed. Nu er han godt på vej i den rigtige retning. Han er glad for at livet gav ham en ekstra chance som han ikke vil tage for givet.

”Da jeg var 6 år gammel, blev jeg tvangsfjernet fra min mor. Min far forlod os da jeg var lille. Jeg kom i plejefamilie og har boet ved den samme familie gennem min opvækst….. Min storebror døde i 2020, han hang sig selv, og efter det har jeg fået mod på livet og lever nu videre for ham og jeg”….

LÆS hele Kims historie nedenfor.
Vi synes han er mega sej og til kæmpe inspiration for andre.

/ Ungevejen
_______________________________________________________________________

Min vej:
Da jeg var 6 år gammel, blev jeg tvangsfjernet fra min mor. Min far forlod os da jeg var lille. Jeg kom i plejefamilie og har boet ved den samme familie gennem min opvækst. Jeg har haft en dejlig plejefamilie, der har taget sig godt af mig, og gjort hvad de kunne for mig.
Da det går galt for mig, var det på grund af en dårlig omgangskreds, dårlige valg, og det førte til misbrug. Jeg brugte mig selv i stedet for at bygge mig selv op, men det har jeg med tiden heldigvis lært.
Jeg røg på gaden som 18-årig og har boet på gaden i 8 måneder. Efterfølgende boede jeg på forsorgshjem, forskellige lejligheder og hjemme hos folk jeg kendte.
Det var et turbulent og kaos fyldt liv, jeg har været død 2 gange på samme dag, og prøvet at begå selvmord 3 gange før det, jeg har aldrig kæmpet for noget fordi jeg aldrig har haft min familie. Jeg ønskede det som alle andre havde og ville bare gerne have et normalt liv.
Min storebror døde i 2020, han hang sig selv, og efter det har jeg fået mod på livet og lever nu videre for ham og jeg, fordi nu føler jeg mig svag hvis jeg skulle tage mit eget liv i dag. Jeg vil bevise og kæmpe for min egen vej videre i mit liv, og jeg vil hellere leve i fred end helvede hver dag, og jeg har levet i et helvede. Da han gik bort, gik der flere ting op for mig, end bare mig og mit liv.
Jeg har flyttet meget og boet med en eks kæreste i 2 år. Her fik jeg en stabilitet ind i mit liv, og fik mod på at komme ud og blive afprøvet på arbejdsmarkedet. Jeg var tilknyttet Ungevejledningen hvor jeg havde en socialrådgiver. I 2021 blev jeg igennem hende tilknyttet Jobvejen i Ungevejledningen, hvor jeg fik en Ungevejleder der skulle hjælpe mig med at komme på arbejdsmarkedet.
Min kæreste og jeg gik da fra hinanden og jeg flyttede igen på forsorgshjem. Alt dette oveni at min bror næsten lige var død og jeg stadig også havde en sorg der fyldte i mig. Jeg havde lyst til at få styr på mit liv, og jeg kom da i praktik hos Aco Funki i Gjellerup. Jeg beviste overfor mig selv og folk omkring mig, at jeg kunne være stabil og kom op at arbejde 25 timer om ugen. Jeg kunne ikke blive ansat der, det var en praktik hvor jeg kunne øve mig.
Efter jeg stoppede hos Aco Funki fik jeg lejlighed i Herning og det endte galt i forhold til misbrug, og jeg var i det forkerte selskab. Jeg valgte selv at tage i afvænning i Holstebro, selv om mine plejeforældre har prøvet og få det til og ske siden jeg var 16 år. Jeg tog afsted og var væk i 14 dage, og jeg klarede det godt og følte en forandring. Jeg havde igen mod på at komme helt ud af misbrug og skabe mig et godt liv.
Da jeg kom tilbage til min lejlighed, var den af andre i misbrugsmiljøet blevet brugt som et fest sted, mens jeg havde været i behandling. Jeg valgte med min kontaktperson/bonus mor og rydde op og glemme den tid, for jeg var kommet tilbage for et andet liv og havde andre tanker og syn på hvordan det hele skulle gå og være. Jeg blev ked af at komme til en smadret lejlighed, og det ødelagde mig lige hurtigt. Jeg har dog haft nogle gode mennesker omkring mig, som har gjort, at jeg har følt mig speciel og nyttig.
I samarbejde med min kontaktperson fra forsorgs hjemmet, og min ungevejleder fandt vi frem til TAMU i Odense, som vi tænkte kunne være en god mulighed for mig i forhold til at komme væk fra miljøet i Herning. Vi fik etableret kontakt og jeg var til samtale derovre og blev tilbudt en plads på skolen. Jeg kunne føle noget godt og jeg har stærke fornemmelser og valgte rigtigt. Det er en skole hvor man træner og arbejder til at komme ud i rigtigt arbejde, og der er 90% der kommer i job efter forløbet. Det tager 34 uger så 8-9 måneder cirka. Der er værkstederne, transport, rengøring, køkken, metal og byg & service. Og så er der kompetence, prøvetid, branche 1 og branche 2.

TAMU er en arbejdsmarkedsuddannelse baseret på reelle produktions- og serviceydelser.
Målgruppen er 18-30-årige unge, der på grund af personlige og sociale vanskeligheder ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse. Efter endt TAMU-uddannelse er eleverne klar til et rigtigt job.

Inden jeg skulle starte på TAMU boede jeg fortsat i lejligheden i Herning. Da dukker der 2 fra misbrugsmiljøet op, som jeg ellers havde holdt mig fra, de sparker min dør ind og truer mig med kniv, og jeg stikker da af fra dem. Jeg kommer midlertidigt kort tilbage til forsorgs hjemmet og bor derefter hos en kammerat, indtil de på TAMU finder et værelse jeg kan bo på, så jeg kan komme derover lidt tidligere, for at komme væk fra Herning. Min kontaktperson fra forsorgs hjemmet, min ungevejleder, en kammerat og jeg fik hurtigt pakket min lejlighed ned i Herning, sagt lejligheden op, og så tog jeg til Odense.
Da jeg kom til TAMU fik jeg gode venner, og arbejdet på skolen gav god mening. Jeg kom også med nogle af de andre elever og en lærer til forskellige byer, hvor vi udførte arbejde for bestemte virksomheder. Jeg fik det godt og turde begynde at tro på, at jeg kunne få et godt liv i Odense.
Da jeg havde fået mit bevis fra TAMU blev jeg spurgt om ikke jeg kunne tænke mig at fortælle de andre unge på TAMU, om min vej til hvor jeg er i dag. Det var jeg stolt over at kunne, og håber det giver dem en tro på, at når jeg kan, så kan de også. Jeg er nu ansat hos Anderup Ntech ApS hvor jeg er ansat i projekter som ufaglært. Jeg er i gang med at finde en lejlighed og har bare en masse mod på livet.

Kim

Mange unge bøvler med psykiske udfordringer i ungdomsårene. Men der er både håb og hjælp at finde. Kom og hør et par af ...
31/08/2023

Mange unge bøvler med psykiske udfordringer i ungdomsårene. Men der er både håb og hjælp at finde. Kom og hør et par af vores unge fortælle om deres vej til uddannelse/job.
Det foregår I DAG, torsdag d. 31. august 2023 kl 13-14 på Borgerscenen i Søndergade. I vil blandt andet møde seje Kine og høre hendes vej videre i livet. 🙏🏼

I kan også tage del i nogle af de mange andre spændende oplevelser med fokus på mental sundhed, som foregår rundt i Herning by de næste par dage.

Link til program: https://mentaltalk.dk/program/

Mental Talk skaber rammerne for vidensdeling, erfaringsudveksling, debat, oplysning og inspiration på tværs af brancher, interesseorganisationer og borgere.

Kæmpe anbefaling herfra

Kom til job- og uddannelsesdag. SE HER! 👇🏻
22/08/2023

Kom til job- og uddannelsesdag. SE HER! 👇🏻

07/03/2023

Fra hjemløs til salgsassistent...

En opmuntrende historie om en sej og viljestærk ung mand, der hedder Dennis.

Dennis lander i den gode kombination af et godt samarbejde præget af åbenhed og viljen til at se unge mennesker blomstre.
Et samarbejde mellem Dennis, Anders (Coop365) og Inge-Lis (Ungevejledningen).

Se videoen og bliv inspireret :)

Kom til åbent hus på de videregående uddannelser i Herning. 👇🏻
13/02/2023

Kom til åbent hus på de videregående uddannelser i Herning. 👇🏻

Adresse

Lillelundvej 29
Herning
7400

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 11:00 - 14:00
Tirsdag 11:00 - 14:00
Onsdag 11:00 - 14:00
Torsdag 13:00 - 16:30
Fredag 10:00 - 13:00

Telefon

+4596287530

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ungevejen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del