Dissektionsvejledning findes under "Information". Step-by-step billedesekvens findes under billeder. Teoriafsnit om fordøjelsessystemet:
Både for menneskets og rottens vedkommende, består vores hovednærringsstoffer af: proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Nærringsstofferne går gennem de samme organer fra mave til endetarm. Fra mund til mavesæk:
Vores fordøjelse starter med nedbrydningen af de
let fordøjelige kulhydrater amylose. Fra spytkirtlerne udskiller vi enzymet spytamylase som spalter stivelsen til maltose og lidt glucose. Spyttet udskilles som følge af mekaniske bearbejdning af føden via kæber der tygger og tænder der maler, knuser og skærer maden. Den bliver herefter ført gennem spiserøret med peristaltiske bevægelser, som er en form for muskelsammentrækninger. Nedbrydning i maven:
I maven bliver proteiner nedbrudt til kortkædede peptider. Denne proces bliver effektiviseret af enzymet pepsin. Pepsin virker bedst i et surt miljø (PH-værdi 2-3), som findes i mavesækken. I mavesækken er PH-værdien 1-2. Det sure miljø ødelægger langt de fleste mikroorganismer, i maden. Tolvfingertarmen og tyndtarmen:
Fra mavesækken føres den nu flydende mad ud i tarmkanalen nærmere betegnet i tolvfingertarmen og bagefter i tyndtarmen. I denne del af tarmen foregår en konstant fortsat nedbrydning af føden samtidig med at den optages gennem tarmvæggen via nogle foldninger som kaldes villi-folder. Bugspytkirtlen:
I samspil med tyndtarmen udskiller bugspytkirtlen en masse forskellige enzymer som til dels bruges til at neutralisere den sure væske (basisk hydrogencarbonat), spalte fedt (lipase) og spalte maltose (maltase-enzym). Rottens manglende galdeblære:
På et menneske bliver galden ligeledes tilført i denne region af tarmen, men rotten har ikke det organ. For den, kommer galden fra leveren og bliver tilført direkte til tarmene. Den har altså ikke en blære hvor det opbevares. Det er blandt andet derfor at rotter skal spise meget regelmæssigt for ikke at tilegne sig mavesår på grund af for meget galde i tarmene. Optagelsen af føden:
I tyndtarmen overføres vand ved osmose – fedtsyrer og glycerol optages ved diffusion til lymfesystemet. Maden kommer fra tyndtarmen over i blindtarmen, som for rottens vedkommende er kæmpe stor og har betydning for rottens fordøjelsessystem, i modsætning til menneskets blindtarm, som er ubetydelig. Blindtarmen har til funktion at omsætte cellulose til simple sukkerstoffer. Det er et stort antal bakterier, i blindtarmen, som står for denne proces. Tyktarmen og endetarm:
Tilbage til tyktarmen er de ufordøjelige rester cellulose. Tyktarmen optager mineraler og vand, ved aktiv transport og osmose. Det sidste stykke af tarmsystemet er endetarmen, som opbevarer og transporterer det sidste tarmindhold ud af kroppen. Materialer: mink eller rotte, dissektionsbakke, nåle, skalpel, saks, lineal og pincet. Sikkerhed: Der benyttes handsker ved al omgang med dyrene (pga. risiko for smittefare med Toxoplasmose). Hvis man er gravid skal man ikke deltage! Hvis man har pels-allergi (eller astma) så skal man tænke sig godt om inden man deltager i dissektionen. Da dissektionen af en rotte kan lugte noget så kraftigt anbefales udluftning. Forsøgsvejledningen består af en step-by-step-vejledning med billeder. Vejledningen findes altså under fanen "Billeder". Fotoalbummet åbnes på første billede og der piles videre i kronologisk rækkefølge. (teksten står under billederne) God fornøjelse:
Efterbehandling:
1. Giv en uddybet biologisk forklaring på hvorfor rottens blindtarm er så stor, når mennesket stort set ikke har brug for sin.
2. Hvorfor er det vigtigt at gravide kvinder ikke kommer i nærkontakt med Toxoplasmose? Giv en biologisk begrundet forklaring.
3. Redegør for de organer i stødte på samt deres funktion i kroppen.
4. Rotter har en tendens til hurtigt at blive immune overfor gift. Forklar noget generelt om immunitet og resistens. Inddrag hvorfor det specielt gælder rotter.
