Lysnetgård lamme- og oksekød

Lysnetgård lamme- og oksekød Køb velfærdskød fra Lysnetgård På ejendommen findes en husdyrbesætning med både får og kødkvæg. Fårene er af den kendte kødfulde race TEXEL. hakket kød.

Gården og dyrene:
Lysnetgård er et landbrug på 30 ha, som er naturskønt beliggende nær højdepunktet Lysnet (131 m) mellem Hadsten og Randers. Kvæget er af den muskuløse race PIEMONTESE, der har sin oprindelse i Italien. Racen er kendt for sit høje proteinindhold og ekstremt lave fedtindhold. Dyrevelfærd:
Besætningens dyr lever under optimale forhold, hvor dyrevelfærd har højeste prioritet:
• Dyre

ne er på græs 6-8 måneder om året afhængig af vejrforholdene
• Lyse og rummelige staldforhold, hvor alle dyr er fritgående.
• I staldperioden lever dyrene næsten udelukkende af f***r fra egen avl, der er produceret med respekt for naturen.
• Minimalt medicinforbrug. Der gives kun dyrlægeordineret medicin, hvor det efter en konkret vurdering findes nødvendigt.
• Slagtning på lokalt slagteri. Pålæsning af dyrene, transport i eget køretøj og aflæsning på slagteriet foregår uden stress for dyrene. Direkte salg fra producent til forbruger:
Lysnetgård har ingen gårdbutik. Kødet sælges derfor kun på bestilling til direkte afhentning på slagteriet. Dette sikrer høj kvalitet og en friskhed af produkterne man næppe finder i det lokale supermarked! Der slagtes normalt kreaturer i perioderne marts-maj og september-november. Lammene slagtes fra september og de følgende måneder afhængig af udbud og efterspørgsel. Alle dyr bliver dyrlægekontrolleret inden slagtning, og igen når dyrene er slagtet. Ved køb af kød fra Lysnetgård får man kvalitetskød, der ikke er ”industrielt bearbejdet”. Oksekødets særlige kvalitet:
Piemontese kødet er kendt for en super kødkvalitet. Det er afgjort en kødkvægrace med en optimal mængde af kød og en minimal mængde af fedt/ben. Kødet er mørt, magert og mega-lækkert. Ved langtidstegning ved lav temperatur kan der opnås fantastiske resultater, hvor kødet "smelter på tungen". Sammenlignet med andet oksekød viser internationale undersøgelser et lavere indhold af kolesterol. Det er endvidere for nylig påvist, at kød fra Piemontese sammenlignet med andre europæiske racer skiller sig særligt ud og har det højeste indhold af de gunstige umættede fedtsyrer i forhold til de mættede fedtsyrer. I hvilke mængder sælges kødet?:

MIX-kassen består af kvarte eller ottendedele dyr med kød fra både dyrets forpart og ryg/bagpart. En ottendedel vejer normalt mellem 35 og 45 kg. Købere af denne partering får: Tykkam, bryst, bov, tværreb, ossobuco, mørbrad, højreb/filet, roastbeef, engelske bøffer/steaks, hakket kød og suppeben. De stege, der ikke er velegnede til at dele i flere stykker, fordeler slagteren på de enkelte ottendedele, så alle så vidt muligt stilles værdimæssigt lige. Det drejer sig om: Culotte, cuvette, klump og lårtunge. Ved køb af en 1/4 dyr får man naturligvis et bredere udsnit af de nævnte udskæringer. SIMRE-kassen med kødstykker udelukkende fra forparti. Vægt normalt mellem 10 og 13 kg. Kassen indeholder ikke hakket kød. LUKSUS-kassen med kød udelukkende fra ryg og bagpart (pistolen). Vægt normalt mellem 18 og 25 kg inkl. GOURMET-kassen med kødstykker udelukkende fra ryg og bagparti, dvs. mørbrad, forskellige bøffer, enkelte stege og småkød. Kassen kan sammenlignes med LUKSUS-kassen minus knogler, ossobuco og hakket kød. HAKKET KØD afvejet i portioner på 5 eller 10 kg. De aktuelle priser fremgår af de løbende opslag om udleveringstidspunkter. Det parterede kød lægges i poser med angivelse af indhold og samles i en kasse, der vejes inden udleveringen fra slagteriet til køber. Bemærk at man ved køb af kød fra Lysnetgård betaler i forhold til de faktisk modtagne mængder og ikke som en forholdsmæssig del af den (højere) bruttovægt, som dyret havde umiddelbart efter slagtningen. Aftal et besøg:
Interesserede, der overvejer at købe kød, er velkomne til at aflægge et uforpligtende besøg for at høre om vores produktion og ved selvsyn få et indblik i de forhold, som dyrene lever under i det daglige.
-Ring eller mail for at aftale et tidspunkt. John Engsig
Lindkjærvej 52, 8370 Hadsten
Mobil: 4087 2017
Mail: [email protected]

15/05/2026

Her i foråret er det blevet til 9 dejlige Piemontese kalve. Alle let fødte og levedygtige. På videoen har nr 1569 netop født sin første kalv og er i gang med moderlig pleje og kærlighed. Kun få minutter gammel forsøger kalven at rejse sig.

07/05/2026
27/04/2026

PIEMONTESE OKSEKØD.

DEN 7. MAJ FORVENTES AT BLIVE SIDSTE UDLEVERING INDEN SOMMMERFERIEN.

DER ER ENDNU 2 KØDKASSER I OVERSKUD, DER SÆLGES SOM:

- ”Luksus-kassen” med kød udelukkende fra ryg og bagparti (pistolen).
Forventet vægt 20-25 kg. Pris 142 kr./kg.
eller
- ”Gourmet-kassen” med de eksklusive kødstykker udelukkende fra ryg og bagparti, dvs. mørbrad, forskellige bøffer, småkød og enkelte stege. Kassen kan sammenlignes med ”Luksus-kassen” minus knogler, osso-buco og hakket kød.
Forventet vægt 10-13 kg. Pris 198 kr./kg.

Hvis der bliver hakket kød i overskud, er det muligt at reservere nu, men mulighederne kendes først på udleveringsdagen den 7. maj,
Pris 114 kr./kg i 5 eller 10 kg portioner.

Kontakt John for bestilling på følgende muligheder:
Ring/sms til 4087 2017
Mail til [email protected]
Send PB

Nyheder fra LysnetgårdUge 12 blev her på gården en uge fyldt med begivenheder.Det blev til årets første 3 kalve og årets...
23/03/2026

Nyheder fra Lysnetgård
Uge 12 blev her på gården en uge fyldt med begivenheder.
Det blev til årets første 3 kalve og årets første 4 lam.
Samtidig havde vi årets første udlevering af oksekød.
Der var slagtet 3 dyr, og efterspørgslen var så stor, at flere bestillinger måtte henvises til den næste udlevering.

DENNE ER NU FASTLAGT TIL TORSDAG DEN 7. MAJ.

Der er allerede mange forudbestillinger til denne dag.
Vent derfor ikke for længe med en evt. bestilling på messenger, sms eller mail.

PIEMONTESE OKSEKØD- HAKKET KØD ER UDSOLGT. - DER ER STADIG ENKELTE KØDKASSER😉Torsdag den 19. marts 2026 bliver der mulig...
08/02/2026

PIEMONTESE OKSEKØD

- HAKKET KØD ER UDSOLGT.
- DER ER STADIG ENKELTE KØDKASSER😉

Torsdag den 19. marts 2026 bliver der mulighed for at købe lokalt produceret kvalitets oksekød.
Der er allerede mange forudbestillinger. Vent derfor ikke for længe med at bestille.

Forudsat at de samlede bestillinger udgør et helt antal dyr, vil der være følgende muligheder for bestilling:

- Hakket kød i 5 og 10 kg portioner. Pris 114 kr./kg.

- ”Mix-kassen” med kød fra både forparti og ryg/bagparti.
Forventet vægt 38-45 kg. Pris 114 kr./kg.

- ”Simre-kassen” med kødstykker udelukkende fra forparti. (Ingen hakket kød).
Forventet vægt 10-13 kg. Pris 125 kr./kg

- ”Luksus-kassen” med kød udelukkende fra ryg og bagparti (pistolen).
Forventet vægt 20-25 kg. Pris 142 kr./kg.

- ”Gourmet-kassen” med de eksklusive kødstykker udelukkende fra ryg og bagparti, dvs. mørbrad, forskellige bøffer, småkød og enkelte stege. Kassen kan sammenlignes med ”Luksus-kassen” minus knogler, osso-buco og hakket kød.
Forventet vægt 10-13 kg. Pris 198 kr./kg.

Læs mere om Lysnetgård oksekød på: https://aabentlandbrug.dk/besoeg-en-gaardbutik/kort/lystnetgaard-oksekoed/

Kontakt John for yderligere oplysninger og evt. bestilling på følgende muligheder:
Ring/sms til 4087 2017
Mail til [email protected]
Send PB

25/10/2025

Kreaturerne vender hjem
Efter nogle uger med afgræsning omkring højdepunktet Lysnet er kreaturerne ivrige efter at komme hjem til gården, hvor de har mulighed for at søge ly for regn og rusk samt f***r i stalden.

Landsskuet 2025 blev en fantastisk oplevelse!Flotte resultater, mange gode snakke – og ikke mindst en uforglemmelig fejr...
10/07/2025

Landsskuet 2025 blev en fantastisk oplevelse!
Flotte resultater, mange gode snakke – og ikke mindst en uforglemmelig fejring af 60-års jubilæet.
Tak til alle der kiggede forbi, bakkede op og delte oplevelsen.

Med stor taknemmelighed –
En stolt og rørt John

Adresse

Lindkjærvej 52, Vissing
Hadsten
8370

Telefon

+4540872017

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lysnetgård lamme- og oksekød sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Lysnetgård lamme- og oksekød:

Del