28/08/2026
Oplev Danmarks største erhvervshavn indefra til Åben Havn⚓🛥️
På lørdag inviterer vi endnu en gang til Åben Havn. Her kan du komme tæt på havnens store maskiner, tage en guidet tur ind bag hegnet, møde Motor Mille og blive meget klogere på Danmarks største og vigtigste erhvervshavn.
Mere end 20 virksomheder og organisationer står klar til at vise frem og fortælle om det arbejde, der hver dag er med til at holde den danske forsyningskæde stram🔗
Du kan blandt andet gå ombord på slæbebåden Hermes, tage på rundtur med bus eller båd og komme helt tæt på nogle af de maskiner og mennesker, der får tingene til at ske på havnen🏗️
Så tag familien med og kig forbi Krydstogtspladsen ved Balticagade på lørdag. Arrangementet foregår fra klokken 10.00 til 14.00, og det er gratis for alle.
Du kan læse mere via linket i kommentarsporet👇