Spraydip

Spraydip Sprayfolie af biler, motorcykler, fælge mm. Garanti-bestemmelser:


§ 1 Aftalen:

Stk. 1
Et afgivet tilbud er gældende i 20 arbejdsdage fra dets afsendelse.

Accepteres tilbuddet ikke skriftligt inden udløbet af denne frist, bortfalder tilbuddet. Stk. 2
Prisen omfatter kun, hvad der udtrykkeligt er nævnt i ordrebekræftelsen. Stk. 3
De anførte priser gælder levering fra sælgers værksted og er eksklusiv transport.


§ 2 Levering/udførelse:

Stk. 1
Tidspunket for arbejdets udførelse aftales særskilt ved kontraktens indgåelse. Stk. 2
Arbejds- og leverings

sted er sælgers værksted. Såfremt sælger skal foretage transporten, og der ikke er modtaget nogen skriftlig instruks herom, vælges transportmiddel og transportvej efter sælgers skøn. Stk. 3
Kan sælger ikke overholde den aftalte leveringstid, er sælger forpligtet til straks at give køber meddelelse herom. Stk. 4
Såfremt køber undlader at modtage/afhente leverancen på den aftalte dag, opbevares denne på sælgers værksted/lager eller andet sted for købers regning og risiko.


§ 3 Betaling:

Stk. 1
Købesummen forfalder til kontant betaling 14 dage efter leveringsdato. Stk. 2
Betales købssummen ikke på forfaldsdagen, tilskrives renter efter rentelovens rentesats. I visse tilfælde kan der tillægges ekstra gebyrer.


§ 4 Kvalitetskrav:

Stk. 1
Lakeringens finish er, hvis ikke andet er aftalt, udført i henhold til autolakererbranchens (FAI’s) standarder og normer for en færdig lakering. Stk. 2
Da det ved dellakeringer ikke er muligt med 100 procent farvetilpasning til de sideliggende dele, må der accepters mindre farveafvigelser. Acceptable farveafvigelser angives i DIN 6175 del 1: "Farvetolerancer i bilindustrien". Stk. 3
Såfremt der skal anvendes materialer som køber selv leverer eller forlanger anvendt, kan sælger ikke garantere for det udførte arbejdes kvalitet. Stk. 4
Der ydes 12 måneders garanti.


§ 5 Ansvar for mangler:

Stk. 1
Såfremt lakeringsarbejdet skal udføres på emner, der er forbehandlet af andre, eller på en eksisterende behandling, dækker sælgers ansvar alene skader, der kan godtgøres at vedrøre fra sælgers eget arbejde, med mindre forudgående behandling har været åbenbart mangelfuld. Sælger er forpligtet til at informere køber om mangelfuld forbehandling. Ønsker kunden alligevel arbejdet udført, tages der forbehold for kvaliteten. Stk. 2
Køber er forpligtet til straks ved afhentning/levering af de aftalte emner, at undersøge disse, samt straks at underrette sælger om eventuelle reklamationer over synlige mangler. Stk. 3
Sælgers ansvar omfatter kun mangler, som gøres gældende af køber inden 1 år efter den dag, emnerne blev leveret til køber. Sælger har i hele ansvarsperioden afhjælpningsret i tilfælde af, at der konstateres mangler efter levering. Stk. 4
Sælgers ansvar omfatter ikke indirekte tab som driftstab, avancetab, dagbøder eller andet indirekte tab samt eventuelle følgeomkostninger. Stk. 5
Foretages der i forbindelse med forsikringsskader, nødvendig afmontering af fenderlister, håndtag, ruder med mere ikke af køber, tages der forbehold for afskalninger, rustgennemslag og rustudsivninger ved samlinger. Stk. 6
Sælger er ikke ansvarlig for mangler som følge af:
• Mekanisk påvirkning, efterfølgende fejlbehandling af lakken eller andre påvirkninger, der ikke kan tilskrives selve lakeringen - eksempelvis stenslag.
• Ibrugtagning af emnerne, inden lakeringen har opnået tilstrækkelig hærdning. (Herunder påsætning af emblemer og lignende).
• Kemiske og termiske påvirkninger på emnerne efter levering, som sælger ikke har kendskab til, eller som er udover de for malingen gældende specifikationer. Stk. 7
Ingen lakfabrik kan levere lak, hvor vand ikke kan trænge igennem. Såfremt lakarbejdet er udført korrekt, og der er påført den af lakfabrikken foreskrevne laktykkelse, kan sælger ikke gøres ansvarlig for eventuelle fugtknopper. Ved fugtknopper forstås blærer i laklaget, som kan forekomme ved længerevarende fugtpåvirkning. Stk. 8
Eventuelle tvister afgøres i FAI’s ankenævn.

Adresse

Aabenraa
6200

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Spraydip sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del