11/08/2023
CYKELLEG:
GRATIS TILBUD TIL BØRNEHAVER I ROSKILDE KOMMUNE
Arbejder du i en børnehave eller går dit barn i børnehave i Roskilde Kommune, så læs med her:
I efteråret 2023 og foråret 2024 kommer Trafik i Børnehøjde ud til børnehaver i Roskilde Kommune og laver et kursus i CYKELLEG for det pædagogiske personale.
CYKELLEG er et koncept, hvor børn øver sig på forskellige cykelfærdigheder i en legende og tryg atmosfære. Børnene øver sig i at cykle, imens de leger.
Kurset foregår i institutionerne med inddragelse af børnene. Dvs. der er ikke brug for vikarer. Børnene prøver forskellige cykellege i trygge omgivelser, og det pædagogiske personale klædes på til at lave sjove, pædagogiske lege med børnene på cyklen.
Arbejder du i en børnehave i Roskilde, kan I tilmelde jer til Trafik i Børnehøjde på:
Tlf. 53 36 91 94
Mail: [email protected]
Er du forælder til et barn i en børnehave i Roskilde, kan du tippe dine børns pædagoger om dette tilbud.
Vi har stadigvæk nogle ledige tider i august, september og oktober 2023 – og mange ledige tider i foråret 2024.
Cykelleg er udviklet af Cyklistforbundet og dette tilbud er finansieret af Roskilde Kommune.
I kan se en video om CYKELLEG her:
https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/trafik-veje-og-parkering/cyklist-i-roskilde-kommune/cykelleg/