07/09/2026
❤️ Dag 9 – Thailand 🇹🇭 – Nu bliver det alvor
I dag er det præcis en uge siden, jeg ankom til Bangkok.
En uge med undersøgelser, håb, bekymringer og alt, alt for lidt søvn.
Natten blev endnu en af de korte. Kun 2,5 times søvn. Så jeg er allerede træt og udmattet, inden dagen overhovedet er begyndt.
Men i dag handler trætheden næsten om noget andet.
For i dag skal jeg pakke min kuffert, tage ud til lufthavnen og sætte mig ind i det fly, der skal bringe mig til Chiang Mai.
Og jeg tror, det bliver en af de sværeste flyveture, jeg nogensinde har taget.
Ikke fordi flyveturen er lang. Den tager kun omkring halvanden time.
Men fordi jeg ved, hvad der venter, når jeg lander.
Jeg kan mærke det allerede nu. Den dér knude i maven. Tankerne, der bliver ved med at vende tilbage til de samme spørgsmål:
Hvad nu hvis min krop siger nej?
Hvad nu hvis medicinen ikke kan bruges?
Hvad nu hvis jeg om få dage sidder på et fly den modsatte vej og ved, at det ikke lykkedes?
Jeg har prøvet meget i mit liv. Jeg har stået i situationer, hvor jeg har været bange før.
Men det her er anderledes.
For når jeg sætter mig i flyet til Chiang Mai i dag, flyver jeg ikke bare fra én thailandsk by til en anden.
Jeg flyver mod et svar, der kan få enorm betydning for resten af mit liv.
På tirsdag begynder det første forsøg. Jeg skal prøve den første medicin og se, om min krop kan tåle og modtage den. Onsdag venter næste forsøg, og torsdag endnu et.
Tre dage. Tre forsøg.
Og lige nu føles det næsten som om hele den lange kamp er blevet kogt ned til netop de tre dage.
Lægerne i Danmark og Europa har gjort, hvad de kan. Derfor rejste jeg hele vejen til Thailand.
Jeg kom hertil med omkring 35 % chance for, at behandlingen kan lykkes.
35 %.
Det er ikke meget, når man ser det som et tal.
Men prøv at forestille dig, at de 35 % er forskellen på at kunne få noget af sit liv tilbage – eller rejse hjem og vide, at endnu en mulighed er væk.
Så bliver 35 % pludselig enormt meget.
Jeg skal nok tage jer med gennem de næste dage. Også når jeg er bange. Også når det gør ondt. Og også hvis tårerne kommer.
For jeg har lovet at fortælle ærligt om denne rejse – ikke kun om de gode øjeblikke.
Så om nogle timer sidder jeg i flyet.
Jeg kommer sikkert til at kigge ud ad vinduet og tænke på alt det, der har bragt mig hertil. På alle de søvnløse nætter. På anfaldene. På frustrationen. På håbet. Og på alle jer, der har fulgt mig og støttet mig.
Jeg ved ikke, hvilket svar der venter mig i Chiang Mai.
Jeg ved bare, at jeg er nødt til at tage derop og møde det.
Så i dag går jeg ombord med frygten siddende i kroppen.
Men jeg tager noget andet med mig.
Håbet. ❤️
For så længe der stadig er 35 %, er der stadig noget at kæmpe for. 🙏🇹🇭
